Nyheder


Er skatten lavest på løn eller udbytte?

15. januar 2020

Mange selskaber står over for at skulle aflægge årsrapport for 2019, og en række hovedaktionærer overvejer derfor, om det er hensigtsmæssigt at udlodde udbytte eller i stedet udbetale yderligere løn

Beskatning af udbytte

Der kan foretages udlodning af udbytte på den ordinære generalforsamling. Herudover kan der foretages udlodning på en ekstraordinær generalforsamling. Der er en række formalia, der skal overholdes ved udlodning af udbytte.

Hos den person der modtager udbytte beskattes udbyttet med 27% for de første 55.300 kroner årligt (110.600 kroner for ægtefæller). Udbytte herudover beskattes med 42%.

Udlodning af udbytte er en disponering af selskabets resultat efter skat. Selskabet har derfor ikke skattemæssigt fradrag for udlodning af udbytte. Skattemæssigt svarer den samlede reelle skat derfor til ca. 43% for de første 55.300 kroner årligt (110.600 kroner for ægtefæller). Opgørelsen af denne skatteprocent kan illustreres med følgende eksempel:

Et selskab tjener 100 kroner. Heraf skal betales 22% i selskabsskat svarende til 22 kroner. Selskabets resultat efter skat er derfor på 78 kroner (100 kroner fratrukket 22 kroner). Hvis de 78 kroner udloddes som udbytte, skal der betales godt 21 kroner i udbytteskat svarende til 27% af 78 kroner. Netto er der derfor ca. 57 kroner tilbage ud af de 100 kroner, som selskabet tjente før skat. Der er derfor samlet betalt selskabsskat og udbytteskat på ca. 43 kroner (22 kroner tillagt 21 kroner). Dette svarer til en samlet skat på ca. 43%. Hvis der udloddes udbytte på over grænsen på 55.300 kroner årligt (110.600 kroner for ægtefæller) er skatten på udbyttet på 42%. Dette vil medføre en samlet skat på ca. 55%.

Beskatning af løn

Beskatningen af løn afhænger af om indkomsten er over eller under visse grænser, herunder særligt topskattegrænsen. Herudover afhænger beskatningen af, hvilken kommune personen bor i, og om hvorvidt personen er medlem af folkekirken.

Topskattegrænsen er for 2020 på 531.000 kroner. Da beløbsgrænsen er før arbejdsmarkedsbidrag på 8% svarer det til en indkomst før arbejdsmarkedsbidrag på ca. 577.200 kroner (531.000 divideret med 0,92). Dette svarer til en månedsløn på ca. 48.100 kroner.

For en person, der ikke betaler topskat vil vurderingen afhænge af flere forhold, men det vil oftest være skattemæssigt mest fordelagtigt at modtage løn frem for udbytte for den pågældende person.

Hvis den pågældende person i stedet forudsættes at betale topskat, så vil skattesatsen være på ca. 56,5%. Det vil derfor være fordelagtigt for denne person at modtage udbytte, da dette har en samlet skat på ca. 43% for de første 55.300 kroner (110.600 for ægtefæller) og en samlet skat på ca. 55% for udbytte derudover.

Flere forhold skal overvejes

Ovenstående viser, at der kan være skattemæssige forhold som taler for enten løn eller udbytte. Der er dog også en række andre forhold, som der skal tages med i overvejelserne. Eksempelvis vil lønomkostninger reducere selskabets overskud, og dermed kan visse nøgletal blive påvirket. Hertil kommer, at selskabets øvrige skattemæssige forhold kan påvirke vurderingen, eksempelvis hvis selskabet har et væsentligt skattemæssigt underskud til fremførsel fra tidligere år.

Download revisorspalten som PDF

Denne artikel er skrevet af Vistisen+Lunde til Herning Folkeblad.

Tilbage


keyboard_arrow_up
Loading...