Nyheder


Ulovlige kapitalejerlån sidestilles med hvidvask og skal indberettes til Bagmandspolitiet

18. november 2019

Ulovlige kapitalejerlån har igennem årene haft stor opmærksomhed fra myndighederne. Nu skærpes praksis yderligere, da der skal ske indberetning af ulovlige kapitalejerlån til Hvidvasksekretariatet, som hører under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) – i daglig tale Bagmandspolitiet.

Selskabsloven har forbud mod kapitalejerlån

Aktie- og anpartsselskaber er omfattet af en række selskabsretlige regler. Disse regler medfører blandt andet, at direktører, bestyrelsesmedlemmer samt aktionærer og anpartshaver som udgangspunkt ikke må låne penge af et selskab. Dette kaldes for ”ulovlige kapitalejerlån”. Et ulovligt kapitalejerlån kan have en række vidtgående konsekvenser, herunder kan Erhvervsstyrelsen eksempelvis kræve lånet tilbagebetalt, hvilket skal dokumenteres ved afgivelse af en revisorerklæring. Herudover kan ulovlige kapitalejerlån medføre bøder og straf for ledelsen i det selskab, som har ydet lånet. Herudover gælder det, at hvis der er ydet et ulovligt kapitalejerlån, så indestår ledelsen for det pågældende lån. Det kan have den konsekvens, at hvis et selskab har ydet et ulovligt kapitalejerlån til eksempelvis en direktør, så hæfter den øvrige del af ledelsen for lånet, hvis den person, som lånet er ydet til - i det her tilfælde direktøren - ikke kan tilbagebetale lånet.

Kapitalejerlån beskattes

For nogle år tilbage kom der nogle ændringer til skattelovgivningen, hvilket medførte, at ulovlige kapitalejerlån i en lang række tilfælde bliver skattepligtige. Reglerne går kort fortalt ud på, at hvis der er ydet et ulovligt kapitalejerlån, så er dette skattepligtigt for den person, som lånet er ydet til. Der er på dette område ikke fuldstændig sammenhæng imellem de selskabsretlige regler og de skattemæssige regler, hvilket har den konsekvens, at ulovlige kapitalejerlån i nogle tilfælde kan medføre dobbeltbeskatning og i øvrigt kan medføre en række uhensigtsmæssige forhold.

Bagmandspolitiet skal underrettes

Udover at ulovlige kapitalejerlån kan medføre bøder, straf og beskatning, så har det også andre væsentlige konsekvenser. En af disse konsekvenser er, at hvis en såkaldt ”underretningspligtig” bliver opmærksom på, at et selskab har ydet et ulovligt kapitalejerlån, så skal den ”underretningspligtige” indberette dette til Hvidvasksekretariatet, som hører under Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) – i daglig tale Bagmandspolitiet. En underretningspligtig vil eksempelvis være et selskabs revisor, men en lang række øvrige personer og erhverv er også omfattet af denne underretningspligt. En underretning til Hvidvasksekretariatet skal ske uden at de personer og selskaber, der er involveret i det ulovlige kapitalejerlån, orienteres herom.

Underretning gælder uanset beløbets størrelse, og uanset om det ulovlige kapitalejerlån er bragt ud af verden

Pligten til at underretningspligtige skal foretage indberetning til Hvidvasksekretariatet om ulovlige kapitalejerlån gælder uanset, om der efterfølgende er foretaget korrekt beskatning af det ulovlige kapitalejerlån, og uanset om lånet efterfølgende er tilbagebetalt. Erhvervsstyrelsen har specifikt udtalt følgende: ”Hvis en underretningspligtig konstaterer, at en kunde har udbetalt et ulovligt kapitalejerlån […] vil midlerne være opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og der skal derfor ske underretning til Hvidvasksekretariatet.” Yderligere præciserer Erhvervsstyrelsen, at ”Underretning [til Hvidvasksekretariatet] skal ske uanset størrelsen af det ulovlige kapitalejerlån, og uanset om lånet efterfølgende er tilbagebetalt eller skattemæssigt berigtiget.

Sammenfattende må det konkluderes, at ulovlige kapitalejerlån som følge af ovenstående for en hver pris skal undgås.

Download revisorspalten som PDF

Denne artikel er skrevet af Vistisen+Lunde til Herning Folkeblad

 

Tilbage

keyboard_arrow_up
Loading...