Digitaliseringskonsulent
Med fokus på nye digitale kundeløsninger inden for økonomiområdet søger vi en kollega, der har flair for at kombinere forretningsgange med IT, digitalisering og automatisering. Du har lyst til at arbejde med RPA, API, O365 og relevante ERP-systemer og samtidig være med i front på vores digitale udvikling såvel internt i en spændende og dynamisk virksomhed, der arbejder med bogholderi, revision, regnskab og rådgivning, men også hos vores kunder.
Hvad søger vi?
Vi søger en konsulent - der i samarbejde med vores digitaliseringsansvarlige - kan hjælpe dels vores nuværende kunder, men også vores nye kunder med at få digitaliseret og automatiseret deres processer. Det er væsentligt, at du er nysgerrig af natur for nye systemer til effektivisering af processer og forretningsgange. Om du er nyuddannet med relevant IT eller økonomiuddannelse, revisor med tillærte kompetencer eller andet er ikke afgørende, men det er selvfølgelig optimalt, hvis du har erfaring med RPA, API, O365 samt forskellige ERP-systemer, men som minimum forventer vi, at du har flair for IT og processer og ikke mindst lyst til at tilegne dig denne viden for at kunne gøre en forskel for os hos vores kunder.
Hvad kan vi tilbyde?
Hos Vistisen+Lunde bliver du kollega med over 50 humørfyldte og engagerede mennesker, der hver dag stræber efter at skabe værdi for vores kunder. Vi er et revisions- og rådgivningshus med en stærk forankring i det midtjyske med stærke værdier som troværdighed, tillid og indlevelse. Det gælder i forhold til både kollegaer og den enkelte kunde.
Vores ambition er at være visionære og ambitiøse uden at miste jordforbindelsen. Digitalisering er en vigtig del af vores fremtidige strategi, og vi har derfor stort fokus på området. Du kommer til at spille en vigtig rolle i forbindelse med automatisering og optimering af vores processer og implementering af digitale løsninger såvel internt som hos vores kunder.
Dine arbejdsopgaver
Du vil komme til at beskæftige dig med digitalisering af forretningsgange og processer vedrørende bogføring, lønadministration, økonomirapportering for eksisterende og nye kunder bestående af mindre og mellemstore virksomheder inden for forskellige brancher. Du får tæt kontakt til vores kunder, hvilket sikrer dig spændende opgaver og faglige udfordringer.
Faglige kvalifikationer
Vi forventer, at du;
Sådan søger du
Send din ansøgning og CV til følgende mailadresse: job@vistisenlunde.dk
Fortæl os, hvorfor vi skal ansætte lige netop dig, og vedhæft et CV med dine kvalifikationer og erfaringer. Skriv også gerne, hvor du har set opslaget.
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Peter Kvistgaard Toft på 97125244.