Digitaliserings­bogholder

Har du flair for økonomi, bogholderi og IT? Er du all in for digitalt og automatiseret regnskab, og vil du servicere en række kunder med live regnskabsdata? Så skal du blive en del af Vistisen+Lunde. Vi er en revisions- og rådgivningsvirksomhed i Herning med fokus på kvalitetsbevidste løsninger til såvel store som små virksomheder. 

Hvad søger vi?

Vi søger en ambitiøs bogholder, der er uddannet som bogholder, revisor eller har en anden talstærk baggrund, som vil arbejde med fremtidens digitale og automatiserede regnskab. Det er afgørende, at du er superbruger i e-conomic, og har lyst til at arbejde med apps til automatiseret bogholderi og regnskab.

Hvad kan vi tilbyde?

Hos Vistisen+Lunde bliver du kollega med over 40 humørfyldte og engagerede mennesker, der hver dag stræber efter at skabe værdi for vores kunder. Vi er et revisions- og rådgivningshus med en stærk forankring i det midtjyske med stærke værdier som troværdighed, tillid og indlevelse. Det gælder i forhold til både kollegaer og den enkelte kunde.

Vores ambition er at være visionære og ambitiøse uden at miste jordforbindelsen. Samtidig tilbyder vi vores ansatte et individuelt karriereforløb, der er udarbejdet i forhold til den enkeltes ønsker og ambitioner.

Dine arbejdsopgaver

Du vil komme til at beskæftige dig med digitaliseret bogholderi og løsning af specialopgaver. Du vil blive ansvarlig for en kundebase af mindre og mellemstore virksomheder inden for forskellige brancher, der alle kører på en digitaliseret platform. Du får tæt kontakt til vores kunder, hvilket sikrer dig spændende opgaver og faglige udfordringer.

Faglige kvalifikationer

Vi forventer, at du;

  • check Har en uddannelsesmæssig baggrund som bogholder, revisor eller en anden talstærk baggrund
  • check Har forståelse for økonomi og IT på højt bruger- og forståelsesniveau samt superbruger i E-conomic, herunder anvendelse af tillægsmoduler og apps
  • check Har ambitioner om at være en dygtig bogholder og er fagligt ambitiøs

Personlige kvalifikationer

  • checkDu er god til at samarbejde og arbejde som et hold
  • checkDu vægter god kundebetjening og service højt
  • checkDu har forståelse for helheder og sammenhænge
  • checkDu har det nødvendige drive til at få tingene gennemført
  • checkDu har empati og kan kommunikere positivt
  • checkDu sætter ordentlighed og ansvarlighed højt
  • checkDu tager ansvar for dine opgaver og de fælles mål
  • checkDet er vigtigt, at du er drevet af store udfordringer og har lyst til at holde mange ”bolde” i luften samtidig med, du når målet.

Sådan søger du

Send din ansøgning og CV til følgende mailadresse: job@vistisenlunde.dk

Fortæl os, hvorfor vi skal ansætte lige netop dig, og vedhæft et CV med dine kvalifikationer og erfaringer. Skriv også gerne, hvor du har set opslaget.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Peter Kvistgaard Toft på 97125244.

keyboard_arrow_up
Loading...