Øvrig assistance

Hos Vistisen+Lunde rådgiver vi dig også om forhold, der ikke har noget med regnskab at gøre. Vi tilbyder professionel rådgivning baseret på vores erfaring og indgående kendskab til reglerne inden for de fleste virksomhedsområder.

Personaleansættelser

Skal du have ansat en ny CFO, en økonomichef, en controller eller noget helt fjerde, står vi klar med sparring i forhold til, hvilke kompetencer vedkommende skal besidde for at kunne varetage økonomifunktionen i din virksomhed. Vi hjælper også med at definere en ny rolle, hvis din virksomhed er vokset og skal have tilknyttet nye økonomifunktioner.

Pensionsforhold

Overvejer du at indskyde kapital på en ratepension eller en aldersopsparing? Og hvad er forskellen egentlig? Da vi kender vores kunders økonomi og skattereglerne, kan vi hjælpe med at foretage de rigtige beslutninger, så der kommer styr på pensionen.

Investeringsrådgivning

Vi kan ikke forudsige, om aktiemarkedet går op eller ned, men vi har en holdning til, hvordan du kan investere dine midler bedst muligt. Det vurderer vi først og fremmest i forhold til din formue og indtjening samt de skattemæssige regler på området.

Ind- og udstationering

Hvis du skal udstationeres i en kortere eller længere periode, har det betydning for din selvangivelse og dine skatteforhold. Derfor rådgiver vi dig om alt det, du skal være opmærksom på i den forbindelse. Det samme er tilfældet, hvis du som udenlandsk statsborger får arbejde i Danmark.

Nationale og internationale momsforhold

De internationale momsforhold er blevet mere komplicerede i takt med, at samhandlen på tværs af landegrænserne er steget, og serviceydelser nu også i højere grad tilbydes på tværs af landegrænser. Vi kender både reglerne og faldgrupperne på området. Derfor kan vi sikre, at din virksomhed forholder sig korrekt i forhold til momsreglerne.

Benchmarking af brancher og konkurrenter

Er dine konkurrenter bedre til at sikre høj omsætningshastighed på lageret? Eller er deres lønningsprocenter lavere? For at hjælpe dig med bedre at analysere din forretning, laver vi benchmarking af branchen og dine konkurrenter. Det kan være en oplagt mulighed at benchmarke op imod branchen eller dine nærmeste konkurrenter, hvis din egen performance ikke er tilfredsstillende.

Kortlægning af interne forretningsgange

I takt med at din virksomhed vokser, er det vigtigt, at din organisation følger med. Målet er en strømlinet virksomhed med enkle forretningsgange. Omvendt skal der også være kontrolinstanser i virksomheden, som sikrer, at der ikke sker fejl. Vi hjælper dig med at få kortlagt de interne forretningsgange og kommer med forslag til, hvad der kan forbedres.

Hvorfor vælge Vistisen+Lunde til øvrig assistance?

Kompetent rådgivning

Som revisionsvirksomhed har vi et bredt kendskab til regler og praksis og kan derfor yde dig kompetent rådgivning på stort set alle de områder, der har relevans for din forretning.

Få styr på det grundlæggende

Med vores assistance får du styr på det grundlæggende. Det er første skridt til at optimere din virksomhed og din økonomi.

Kunden i centrum

Vi er ikke provisionsaflønnede – derfor er vores rådgivning præget af, hvad der er bedst for vores kunder. Det giver dig det bedste resultat på bundlinjen.

Har du brug for øvrig assistance?

Vi er altid klar på en snak om mulighederne for et fremtidigt samarbejde.

Flemming Sillesen

Statsautoriseret revisor

smartphone+45 40 61 70 03

phone+45 97 12 52 44

mailE-mail

Flemming Sillesen

Bliv ringet op

keyboard_arrow_up
Loading...