Revisorer uden erfaring (elev/trainee)

Vil du dygtiggøre dig inden for tal, økonomi og regnskab? Vil du være en del af en spændende og dynamisk virksomhed, der arbejder med revision, regnskab og rådgivning? Og er du nysgerrig og fuld af gåpåmod? Så skal du blive elev/trainee hos Vistisen+Lunde. Vi er en revisions- og rådgivningsvirksomhed i Herning med fokus på kvalitetsbevidste løsninger til såvel store som små virksomheder.

Hvad søger vi?

Vi søger ambitiøse HA’ere, Finansøkonomer og HHX’ere, som har lyst til at arbejde i et moderne, attraktivt og voksende revisions- og rådgivningshus. Og kan du starte den 1. september 2017 er det helt perfekt.

Hvad kan vi tilbyde?

Hos Vistisen+Lunde bliver du kollega med over 40 humørfyldte og engagerede mennesker, der hver dag stræber efter at skabe værdi for vores kunder. Vi er et revisions- og rådgivningshus med en stærk forankring i det midtjyske med stærke værdier som troværdighed, tillid og indlevelse. Det gælder både i forhold til kollegaer den enkelte kunde. Vores ambition er at være visionære og ambitiøse uden at miste jordforbindelsen. Samtidig tilbyder vi vores ansatte et individuelt karriereforløb, der er udarbejdet i forhold til den enkeltes ønsker og ambitioner.

Dine arbejdsopgaver

Du vil komme til at arbejde med forskellige typer af kundeopgaver, herunder bogføring, regnskabsudarbejdelse, revision, skat og kundeservice. Som elev/trainee bliver du desuden en del af et uddannelsesforløb, der styrker dine faglige og personlige kompetencer.

Faglige kvalifikationer

  • checkDu har en uddannelsesmæssig baggrund som HHX, HA eller finansøkonom
  • checkDu har forståelse for økonomi og IT på højt brugerniveau
  • checkDu har ambitioner om at være en dygtig revisor og er fagligt ambitiøs

Personlige kvalifikationer

  • checkDu er god til at samarbejde og arbejde som et hold
  • checkDu vægter god kundebetjening og service højt
  • checkDu har forståelse for helheder og sammenhænge
  • checkDu har det nødvendige drive til at få tingene gennemført
  • checkDu har empati og kan kommunikere positivt
  • checkDu sætter ordentlighed og ansvarlighed højt

Sådan søger du

Send din ansøgning og CV til følgende mailadresse: pkt@vistisenlunde.dk

Fortæl os, hvorfor vi skal ansætte lige netop dig, og vedhæft et CV med dine kvalifikationer og erfaringer. Skriv også gerne, hvor du har set opslaget.

Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Peter Kvistgaard Toft på 97125244.

keyboard_arrow_up
Loading...